Sådan virker Smart glas

Læs mere om strømforbrug og teknikken

Mattering og gennemsigtighed i samme glas

Smart glas giver kort fortalt mulighed for at mattere og gøre glas gennemsigtigt i én og samme løsning ved hjælp af fjernkontrol. Smart glas, intelligent glas, omskifteligt glas, energiseret glas og meget andet bliver det kaldt. Teknologien er ikke ny, men faktisk opfundet tilbage i 2004. 

I Europa har det været svært at få fat i glasset, da det er utrolig svært at arbejde med og kræver mange arbejdsprocesser. Det kræver 4 ansatte at producere et enkelt stykke glas. Der skal overvåges støv i laboratoriet, temperatur, fugt, tekniske installationer, isætning af de forskellige komponenter og meget andet. 

Det resulterer naturligt i, at prisen har også været et problem, da det hos de få leverandører på verdensplan har været utrolig dyrt at mestre og samtidig kunne finde kunder til at betale for det. Det har vi nu prøvet at ændre ved, at tilbyde det til de bedste priser i Europa og samtidig gør meget ud af, at gøre det relaterbart og nemt for dig som kunde, at få indsigt i hele processen bag.

Hvad består smart glas af?

Smart glas består selvfølgelig af glas. Glastypen er forskellig fra gang til gang, da vi tilpasser vores løsninger til hver enkel kundes behov og tilbyder alle typer glas med smarte funktioner. En fast del af smart glas er dog altid polymer,  flydende krystal, indiumtinoxid belagt polyethylenterephthalat film (også kaldet ITO-pet film) og ethylenvinylacetat film (også kaldet EVA film).

I naturlig tilstand er dets indre flydende krystalpolymer arrangement uregelmæssigt. Det indfaldende lys spredes i polymeren og glasset bliver uigennemsigtigt. Efter elektrificering omlejres krystalpolymeren fra uregelmæssig sammenhæng til regelmæssig sammenhæng og det indfaldende lys kan nu passere igennem, og glasset er gennemsigtigt. 

Tilstanden for smart glasset er integreret og koblet sammen med fjernstyrede elementer, som kan være kontakt eller fjernbetjening. Vi arbejder dog også på, at lave en app til smartphone der forventes færdig i løbet af 2022.

Smart glas strømforbrug

Strømforbruget har været et stort emne når man snakker smart glas. Når strøm ikke er tilsluttet vil smart glas være matteret, så man ikke kan se igennem glasset. Når strøm tilsluttes vil smart glas blive gennemsigtigt. 

Tidligere har strømforbruget været et stort issue, da vi har høje elpriser i Norden og generelt går meget op i miljøet. Smart glas skal være et bedre og smartere alternativ til fremtidens huse og derfor har det været vigtigt for os, at nedbringe forbruget og gøre det attraktivt for den almene borger. 

10% af en normal pære i strømforbrug

Vores smart glas bruger 6 watt pr. kvm/time. Det kan sammenlignes og forståes bedre ved, at sammenligne en pære i boligen, som typisk er en 60 watts pære. En 60 watts pære bruger 60 watt pr. time. Så du kan sammenligne forbruget ved, at tage en tiendedel af din normale pære, hvilket er 6 watt og gange det ud pr. kvm. smart glas du ønsker. 

Hvis du for eksempel ønsker en dør i målene 210 x 90 cm, som oftest er standarden. Så skal du finde kvadratmeter antallet ved, at sige 2,10 x 0,9 = 1,89 kvm. Det vil sige at din dør med smart glas vil bruge 1,89 x 6 watt pr. time = 11,34 watt pr. time den er gennemsigtig. 

For at skære det ud i pap, så skal du have 5 døre aktiveret med smart glas før, at forbruget er det samme som en almindelig pære. Ved aktiveret menes der, at dørene er gennemsigtigt og ikke matteret. Hvis dørene er matteret bruger de ikke strøm. Du kan beregne din smart glas pris ved, at udfylde vores prisberegner og indtaste højde og bredde mål.

smart glas fysik-smart glas teknologi-pdlc film-smart glas funktion
smart glas fysik-smart glas teknologi-pdlc film-smart glas funktion
Prisberegner
Beregn prisen ved at indtaste mål og vælge ønsker
Værktøj
Bestillingsproces
Sådan foregår processen ved bestilling
Guide
Referencer og cases
Se færdige SMART GLAS installationer hos kunder
Galleri