Montering af SMART GLAS løsning med sprosser
Placeringen for løsningen skal findes og kontrolopmåling foregår endnu engang inden der bores og skæres fodpaneler.
Fodpaneler skæres til med finecutter i mål, så løsningen kan sættes ind til væggen og passer i bredden.
Rammen sættes op og i spænd med kiler og afstandsklodser, så rammen kan justeres og sættes i vatter.
Det er vigtigt at løsningen er i vatter og justeres korrekt inden den bores fast i gulv, væg og loft.
Glasset skal isættes i rammerne og derfor skal der fuges, så glasset sidder fast og pænt til rammen.
Når rammerne er sat op og har fået fuge og tape, så sættes smart glasset i rammerne.
Denne løsning er med sprosser på SMART GLAS, som påsættes med fuge og dobbeltklæbende tape.
SMART GLAS skal forbindes og ledninger skal loddes sammen med hinanden og bliver skjult i rammerne.
Vi justerer og kvalitetstjekker at kabler fungerer og glasset sidder tæt til rammerne.
Vi påsætter lyntvinger i spænd mellem glas og rammer for at sikre tæthed og holdbarhed.
Når glasset sidder fast i rammen, så påsættes sprosser på den anden side af glasset med lyntvinger.
Til sidst skal løsningen have lov til at stå med lyntvinger for, at hærde og derefter er løsningen færdig.
Vil du vide mere?